Ændring af udlands­bekendt­gørelsen medfører nye regler for vederlagsmodellen til udøvende kunstnere og fonogramproducenter fra tredjelande

Det danske Kulturministerium har den 1. juli 2022 sendt et udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 218 af 9. marts 2010 om anvendelse af ophavsretsloven i forhold til andre lande (»den danske udlandsbekendtgørelse«) i offentlig høring. Udkastet indebærer en ophævelse af udlandsbekendtgørelsens § 14 og § 16, stk. 2, således at kunstnere og fonogramproducenter har krav på betaling, når deres musik anvendes i tilfælde af offentlige fremførelse, uanset om danske rettighedshavere ikke har samme krav på betaling i det pågældende tredjeland.

I dag sker betaling til udøvende kunstnere og fotogramproducenter fra tredjelande ud fra reglerne i udlandsbekendtgørelsen. Betalingen sker ud fra et gensidighedsprincip, der indebærer, at betaling ydes til kunstnere og fotogramproducenter fra tredjelande, såfremt danske rettighedshavere tilsvarende modtager betaling fra tredjelandet, når deres indhold udnyttes i tredjelandet.

EU-Domstolen har imidlertid fastslået i sin praksis i RAAP mod PPI (sag C-265/19), at alene EU-lovgiver kan fastsætte et sådant gensidighedsprincip. Afgørelsen fastslår, at vederlagsretten gælder for alle udøvende kunstnere og producenter, desuagtet nationalitet, så længe EU-lovgiver ikke udtrykkeligt bestemmer, at noget andet skal gælde. Kulturministeriet måtte følgelig ændre bekendtgørelsen for at bringe den i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis.

Høringsfristen udløb den 19. august 2022.

Læs høringen her:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66564

Forbrugerombudsmanden udsteder ny kvikguide om reglerne for udbetaling af værdien af elektroniske gavekort

Den danske Forbrugerombudsmand har den 21. september 2022 offentliggjort en ny kvikguide, der har til formål at hjælpe virksomheder med at overholde betalingslovens regler for udbetaling af værdien af elektroniske gavekort.

Kvikguiden, der hovedsageligt bygger på lovbekendtgørelse nr. 2710 af 7. december 2021 (»den danske betalingslov«) § 96 om udstedelse og indløsning af elektroniske penge, opstiller tre betingelser, der skal være opfyldt, før indehaveren af gavekortet har krav på at få det udbetalt. Betingelserne er, at (i) gavekortet skal være elektronisk, (ii) det skal være udstedt mod betaling og (iii) må ikke være en billet eller kvittering for betaling.

Kvikguiden følger herefter op med at besvare nogle af de af virksomhederne og forbrugerne almindeligt stillede spørgsmål, herunder bl.a. om, hvornår virksomheden er forpligtet til at udbetale værdien af gavekortet, eller om virksomheden må kræve et gebyr for at udbetale værdien.

Læs pressemeddelelsen her: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2022/ny-kvikguide-skal-hjaelpe-virksomheder-med-at-efterleve-reglerne-for-udbetaling-af-elektroniske-gavekort/

Læs guiden her:
https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/56764/kvikguide-til-udbetaling-af-elektroniske-gavekort.pdf

Østre Landsret hjemviser sag vedrørende Orklas varemærkeregistrering af det tredimensionale mærke, der viser KiMs Snack Chips.

Østre Landsret afsagde den 11. juli 2022 dom i sag BS-196068/2020-OLR anlagt af Orkla Confectionery & Snacks Danmark A/S (»Orkla«) mod Estrella ApS, Intersnack Knabber-Gebäck GmbH & Co. KG (»Intersnack«) og det danske Ankenævn for Patenter og Varemærker (»Ankenævnet«).

Sagen angik Sø- og Handelsrettens prøvelse af Ankenævnets kendelse, som stadfæstede Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse om ophævelse af varemærkeregistrering af Orklas tredimensionelle mærke gengivet i form af et billede af en chip, som blev markedsført under navnet, »KiMs Snack Chips«. Ankenævnet fastslog at mærkets væsentligste kendetegn var den rillede overflade, hvilket udgjorde en teknisk funktion i forhold til produktets tekstur og sprødhed, hvorfor varemærkeregistrering var udelukket i henhold til undtagelsesbestemmelsen i lovbekendtgørelse af nr. 88 af 29. januar 2019 (»den danske varemærkelovs«) § 14, stk. 1, nr. 1 om absolutte hindringer for registrering.

Østre Landsret fandt derimod, at mærkets væsentlige kendetegn ikke alene bestod af den rillede overflade, men tillige mærkets firkantede form. Rillerne fandtes forsat at være af teknisk funktion, ligesom Landsretten ikke fandt fornødent grundlag for at tilsidesætte Ankenævnets vurdering, hvorefter den firkantede form ikke havde nogen teknisk funktion.

Med afsæt heri, ændrede Østre Landsret Sø- og Handelsrettens dom, hvor Ankenævnet blev frifundet, ved at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Ankenævnet. Hjemvisningen var begrundet i, at Ankenævnet og Patent- og Varemærkestyrelsen i den administrative saghverken havde taget stilling til, om den firkantede form fulgte af varens egen karakter eller til indsigelserne fra Intersnack om manglende særpræg.

Læs dommen her:
https://www.domstol.dk/media/vncjnltz/dom-af-11-juli-2022-i-bs-19068-2020.pdf

LegalTech Denmark og en række binavne var i strid med LEGALTECHS rettigheder til sit selskabsnavn efter selskabsloven

Sø- og Handelsretten afsagde den 15. august 2022 dom i sagen BS-37430/2021-SHR mellem LEGALTECH ApS (»LEGALTECH«) som sagsøger og LegalTech Denmark ApS (»LegalTech Denmark«) som sagsøgte. LEGALTECH er et selskab, der har til formål at eje immaterielle rettigheder og udøve virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil. LegalTech Denmark har derimod til formål at drive virksomhed med ydelser inden for informationsteknologi og dermed forbundet virksomhed.

Sagen omhandlede, hvorvidt LegalTech Denmark benyttelse af navnene Legal Tech ApS, LegalTech Denmark ApS, og Copenhagen Legal Tech ApS som selskabsnavn samt LEGALTECH DENMARK som forretningskendetegn er i strid med LEGALTECHs rettigheder efter lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019 (»den danske varemærkelov«), lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»den danske markedsføringslov«) og lovbekendtgørelse nr. 1952 af 11. oktober 2021 (»den danske selskabslov«).

Retten fandt, at selskabsnavnene Legal Tech ApS, LegalTech Denmark ApS, Legal Tech Denmark ApS og Copenhagen Legal Tech ApS reelt er identiske med LEGALTECHs selskabsnavn, og at der er en nærliggende risiko for forveksling mellem virksomhederne. Hverken kapitaliseringen af bogstaverne, orddelingen samt tilføjelse af stedbetegnelse i de forskellige selskabsnavne, førte til en anden vurdering. Selskabsnavnene måtte derfor opgives i henhold til selskabslovens § 2, stk. 2, hvorefter et kapitalselskabs navn tydeligt skal adskille sig fra navnet på andre virksomheder.

Vedrørende påstanden om, at LEGALTECH DENMARK som forretningskendetegn er i strid med LEGALTECHs rettigheder efter markedsføringsloven, fandt retten det ikke godtgjort, at LEGALTECH er erhvervsaktiv, eller at der i øvrigt er konkrete og aktuelle planer om erhvervsmæssig aktivitet. LEGALTECH kunne følgelig ikke påberåbe sig rettigheder efter markedsføringsloven.

Sagen er den 12. september 2022 anket til Østre Landsret.

Læs dommen her:
https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/BS-37430-2021-SHR_Dom.pdf

Sangen »Nede Mette« var en bearbejdelse af det originale værk

Sø- og Handelsretten afsagde den 16. august 2022 dom i sagen BS 27932/2019-SHR mellem personerne A og B, som begge havde været med til at stifte pladeselskabet Flex Music.

Tvisten handlede om rettighederne til musiknummeret »Nede Mette«, der efter udgivelsen opnåede stor succes, og var det mest downloadede og streamede nummer i Danmark i 2016.

Musikværket blev skabt i en oprindelig version af produceren A og forsangeren C i 2012, men først udgivet fire år senere af B, hvorfor A mente, at han var berettiget til minimum 33,33 % af ophavsrettighederne og KODA-indtægterne til musikværket.

Retten kom indledningsvist frem til, at den oprindelige version af sangen fra 2012 var ophavsretligt beskyttet, idet der var tale om et gennemarbejdet værk, der både melodisk og tekstligt havde opnået værkshøjde. Den nye version fra 2016 var således en bearbejdning af det oprindelige musikværk efter § 4 i lovbekendtgørelse nr. 1144 af den 23. oktober 2014 om ophavsret (»den danske ophavsretslov«). Ved vurderingen blev der lagt særlig vægt på skønsmandens udtalelse, hvorefter det var hævet over enhver tænkelig tvivl, at 2016-versionen ikke kunne være skabt uden et indgående kendskab til 2012-udgaven.

Da A ikke havde samtykket til bearbejdelsen, var der tale om en krænkelse af A’s ophavsret til 2012-versionen af musikværket. På den baggrund måtte A som udgangspunkt have et økonomisk krav mod B. Der var dog ikke nedlagt særskilt påstand om erstatning, hvorfor retten alene skulle tage stilling til ophavsretskrænkelsen.

Ophavsretskrænkelsen kunne imidlertid ikke føre til, at A’s påstande, der, som de forelå, tilsigtede at fastslå en procentuel andel af ophavsrettighederne og KODA-indtægterne for A til 2016-udgaven af »Nede Mette«, kunne tages til følge.

Læs hele dommen her:
https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Dom_BS-27932-2019-SHR.pdf

Nordtronic A/S har handlet i strid med markedsføringsloven ved at sælge visse af deres produkter under betegnelsen »Patented«

Sø- og Handelsretten afgjorde ved kendelse den 16. august 2022 i sag BS-13969/2022-SHR, at mærkningen af produkter som »Patented« var i strid med § 3 om god markedsføringsskik og § 20 om vildledende handelspraksis i lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»den danske markedsføringslov«).

Genstanden for søgsmålet, Nordtronic A/S’ (»Nordtronic«) lamper, havde tidligere været patenteret, og var i forbindelse hermed blevet fysisk mærket med »Patented«. Lamperne havde dog ikke været beskyttet som patent eller som brugsmodel siden den 14. september 2021.

Retten fandt, at en mærkning med betegnelsen »Patented«, uden at produktet var egentligt patenteret, udgjorde uberettiget anvendelse af betegnelsen, hvorfor det var egnet til at vildlede forbrugeren og skade Nordtronics konkurrenter. Dette var henset til, at betegnelsen kunne give det indtryk, at produkterne nød særlig beskyttelse, og på baggrund heraf foretrækkes frem for lignende produkter.

Betegnelsen var således vildledende og i strid med god markedsføringsskik, hvorfor der af retten blev udstedt påbud om tilbagekaldelse af alle lamper med mærkningen, såvel som et forbud mod at producere, markedsføre, sælge, importere og eksportere de omtvistede produkter.

Læs kendelsen her:
https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/BS-13969-2022-SHR_-_Kendelse.pdf